lørdag den 23. februar 2008

Powershopping


386.224 M2 , mere end 600 butikker, 150 restauranter - det tredie største shoppingmall i verden - Mall of Asia !!!!

Er du en kvinde tørrer du sikkert lidt savl væk fra mundvigen nu, men er du mand vil jeg tro at du har gåsehud....
Taxichaufføren garanterede at man ikke kunne komme det hele igennem på 2 dage, men det forhindrede da ikke min kone i at prøve på 8 timer.
B.S Christiansen har ikke prøvet en skid før han har været det igennem som jeg har idag, men jeg høstede stor ros fra konen for min tålmodighed og udholdenhed.
Der var da også lyspunkter undervejs, som da vi tog en pause på en Häagen-dazs cafe´, mums de laver god is - og den bedste kaffe jeg har fået i 7 uger (på billedet har jeg spist min egen portion, og er ved at "rydde af").
Til trods for at dette center er gigantisk, lykkedes det os at løbe på Ole og familien 2 gange, os mænd sender hinanden et medlidende blik, mens fruerne udveksler tips om butikker som de muligvis skulle have overset.
Jeg husker Kristian fortalte mig om at et tysk center havde oprettet en mandeparkering med cigarlounge, spillehal bløde møbler m.m - det ville bare have været i top, men på den anden side hvem skulle så slæbe alle indkøbene.
Det blev til 2 nye sæt tøj + 1 par sko til Mette, 2 x shorts + T-shirt til mig, bikini til Emilie og en nederdel til Luna samt en Bob Marley CD (Vi er blevet meget glade for ham under opholdet på coco beach).
Billeder af indkøbene kan besigtiges på webalbum under Manila.
Imorgen tidligt er det omsider tid at vende hjem efter mere end 7 ugers ophold på filippinerne, og vi skylder en masse mennesker tak for at gøre denne ferie til en helt igennem vidunderlig oplevelse. Dels filippinerne som er usædvanligt hjælpsomme og rare, alle de skønne mennesker vi har mødt på vores vej, samt alle jer der har fulgt os og sendt nyt hjemmefra.
Som det jo altid er når kufferten er pakket, kan vi nu næsten ikke vente med at sætte fødderne på dansk jord igen - Bare for fanden de snart kunne opfinde et transportmodul der kunne zappe os hjem på et øjeblik - BEAM ME UP SCOTTY :-)
på snarligt gensyn
Klingerne


Ingen kommentarer: