fredag den 7. september 2007

Rejsen går til ......




Drømmen har ulmet længe - drømmen om at "hive stikket ud" et par måneder, og rejse langt væk fra dagligdagen - Bare være familie og nyde hinanden.

Ofte er der langt fra drømme til virkelighed, men når chancen så byder sig skulle man være et skarn ikke at gribe den og leve drømmen ud. En erkendelse af at vi jo bor godt i vores "ghetto" - frigjorde midlerne fra boligopsparingen, og orlovsordningen gav os tiden.
Tilbage var så at finde ud af hvor vi skulle rejse hen - en detalje der helt fra start var af mindre betydning, idet det var samværet der var det vigtige.
Både Thailand, Australien og New Zealand var i spil, men økonomien og tilfældigheder bragte Filippinerne på banen.

Sol, skønne strande, fantastisk natur og glade mennesker lader til at være nøgleordene i dette ørige, hvilket vi alle 4 sætter pris på.
Denne blog skal være vores dagbog på turen , dels for at dem derhjemme kan følge med, og dels for at få alle oplevelserne nedfældet undervejs.

I skal alle være velkommen til at følge med og komme med kommentarer. Vi håber at kunne opdatere så ofte som muligt, og vil forhåbentlig kunne "krydre" indlægene med masser af billeder.


12 kommentarer:

Unknown sagde ...

Hej familien Klinge. Vi ønsker jer en god tur og skal nok følge jer her på siden, hvor I kommer frem.

Kærlige hilsner
Tøserne i Børnenes Hus

Anonym sagde ...

man er vel fristet til at sige tak fordi i rejser............
god oplevelse
Claus kollega (jkl)

FFSKMV sagde ...

Hej alle 4. Vi ønsker jer en rigtig god tur og vi håber i kommer til at nyde tiden sammen, det er noget vi alle kunne have brug for, bare at være sammen. Vi kommer til at savne jer, så vi skal nok tælle ned til i kommer hjem igen.

Knus

Henrik, Emma & Gitte

Anonym sagde ...

Hej Klingerne. Rigtig god tur. Er død misundelige men glæder os til at følge jeres færden her. Rigtig god fornøjelse. Pas nu på hinanden og så ellers bare nyd det....

Mange hilsner Ibsensvej

Anonym sagde ...

Det sneér og blæser og er dejlig koldt, så hvad f..... rejser i fra Danmark for!!!

Rigtig god fornøjelse. Sørg nu for at få en på opleveren.

Fam. Falkenberg

Anonym sagde ...

hej Emilie jeg håber på at du har det godt mange hilsner Mira 2.b

parkvej sagde ...

Hej I fire.
Her sidder vi en meget kold og blæsende vinteraften - og det er altså koldt. Og I sidder i et fly på vej til sol og varme - og vi kan da godt bytte.
Nyd ferien og hinanden.
Knus Lene og co.
Ps. Hvordan går det med bylden???

Anonym sagde ...

Nu vil vi gerne vide om i er kommet frem. Vi sidder lige i frokosten.

Kollegaerne

Anonym sagde ...

Vi vil også gerne vide lidt om den før omtalte byld. Hvor hvem og hvordan den sidder.

kollegaerne

Anonym sagde ...

Hej alle 4.

Håber at i er kommet godt til Manila, og at i nyder det gode vejr.

Kærlig hilsen Henrik og Janne.

Familien Klinge sagde ...

Hej Kollegaer (og andre nysgerrige)

"Bylden" er pure opspind af "drilagtige" venner der ville vide om bloggen var åben for alle emner eller mere intime ting skulle sendes på den almindelige mail !!

Altså ingen gevækster på nogle af os - men jeg skal nok melde ud hvis noget dukker op ( med billeder )

Mvh Klinge

Anonym sagde ...

Hej Emilie jeg håber du har det godt. Hvad laver du. Jeg er syg.
Og jeg keder mig. Og jeg glæder mig til du kommer hjem igen.
De sødeste knus Emilie.


PS. Epicentret for den køgensiske knæk- og bræksyge befinder sig ret tæt på Nøkkerosevej. :-(