fredag den 22. februar 2008

Siquijor


Dagene på Siquijor er fløjet af sted, og vi beklager naturligvis den manglende opdatering på bloggen, men der er som sagt langt mellem internetcaférne.

Tirsdag

Vi har hyret vores chauffør fra gårdsdagens bytur til at give os en ø-rundtur, så vi kan nå at se hele øen på en dag. Turen foregår i et farverigt lille ”rugbrød”, som er åben i siderne så det lufter lidt og vi har mulighed for at hilse på den meget venlige lokalbefolkning.
Alle steder hører man et Helloo, og der vinkes ivrigt langs vejkanten – og vi hilser naturligvis tilbage til alle.
Selve turen indeholder nogle lidt pudsige stop, der nærmest virker som om de er puttet ind for at ”fylde lidt”. Første stop er eks. Siquijors ældste træ – Jo tak det var da en nydelig og stor gammel sag, men billederne tog vi nærmest af pligt, da chaufføren stolt præsenterede det som var det kronjuvelerne han viste frem. Derefter en gammel kirke og et tilhørende kloster, før vi rykker videre til dagens højdepunkt – Vandfaldet.
Trods den luftige karet trængte vi efterhånden til en dukkert, så det passede fint da chaufføren gjorde holdt og udpegede trappen ned til vandfaldet. Et skønt lille sted med flere etager og gode muligheder for at springe i det kølige vand, hvilket pigerne og jeg da også udnyttede.
Som på de øvrige stop var vi de eneste turister, hvilket naturligvis nok skyldes at der er ganske få hoteller/resorts på Siquijor.
Undervejs gjorde vi også et stop ved en offentlig strand med en lille café, hvor vi kunne få lidt frokost. Udover den mest elendige kyllingesandwich jeg nogensinde har fået serveret , fik vi også lidt karaokeunderholdning. Vi havde godt bemærket et monsteranlæg ved siden af vores bord, da vi satte os til rette, men regnede med at det nok var mest til aftenbrug. Men da vi havde fået serveret vores mad, besluttede to lokale piger at gøre deres bedste for at spolere den ene store kærlighedsballade efter den anden. For det første var der skruet helt op for anlægget, og for det andet sang den ene mere falsk end den anden. Hysterisk morsomt, men da stjernespirernes kærester stolt betalte for gildet, var det kun Mette, der sad med ryggen til, der kunne få afløb for latterkrampen.

Onsdag

Vejret har heldigvis været fint i et par dage nu, og da vi kunne øjne hjemturen i horisonten, har vi brugt dagen på at få lidt farve ved poolen. Coco Grove er et fantastisk sted, alle ansatte tiltaler gæsterne ved fornavn fra første dag – både børn og voksne. Der er altid plads ved poolen og restauranten, og koralrevet lige ud for resortet er flot, og fuld af liv. Desuden er der masser af luft og grønne områder. Det er ikke så underligt at resortet har mange faste gæster, der booker lange ophold hvert år. Vi har bl.a. snakket med en hollandsk herre på 84 år, der er kommet her gennem flere år – han rejser hjem til marts, og kommer igen til December hvor han har booket tre måneder.
Aftensmaden spiste vi i strandkanten med Pascal, Mette og pigerne samt Ole, Jette og deres drenge Michael og Lasse, som vi følger videre til Manila. Det var superhyggeligt, alle børnene havde travlt med at fange eremitkrebs, så vi voksne havde fred til at sludre. Dette var samtidigt afskedsmiddag med Pascal, Mette, Mathilde og Marie, da de skal af sted til Manila i morgen.


Torsdag .
Jeg havde booket et morgendyk kl. 08.30 i selskab med et fransk par, en schweizer og naturligvis instruktøren. Dykket var en lodret koralvæg med masser af liv og flotte koraller. Ganske flot dyk og en god afsked med det Filippinske undervandsliv. Et lille minus var den schweiziske dykker, som var pisseirriterende – han havde anskaffet sig en pegepind af den slags instruktørerne benytter sig af når de vil have vores opmærksomhed, og han tilkaldte os konstant for at vise den ene banale ting efter den anden.
For en gang skyld var det ikke mig der sugede flasken tør først men derimod den franske kvinde, der måtte hænge på instruktøren på den sidste del af dykket.
Resten af dagen tilbragte vi ved poolen, hvor Luna efterhånden er moden til at smide badevingerne og kan svømme et par meter selv – pokkers også at vi ikke har en uge mere, så havde hun nok kunne svømme helt selv :-).


Fredag

Vi skal straks efter morgenmaden af sted mod Manila, først med bil til Siquijor by, herefter færge til Dumagette og videre med fly til Manila, hvor vi nu for sidste gang har installeret os på Hotel Diamond. Alt klappede som det skulle, bortset fra en lille forsinkelse med flyveren fra Dumagette, vi er stadig lige forundrede hver gang der står en mand og smiler med vores navn på et skilt i den mindste lille flække, men det skal de altså have ros for de kære filippinere - der er sgu styr på det !!
I skrivende stund er aftensmaden allerede indtaget i den luxuriøse ( og dyre ) restaurant, og vi er ved at smide ungerne i seng.

Mere nyt i morgen når vi har shoppet !!!!