torsdag den 24. januar 2008

Dykkervideo

En af mine dykkerpartnere optog denne film på et af dykkene - der er meget mere hvor det kommer fra - men pladsen er begrænset og nettet er sløvt. (Tak til Bjarne)

HCA Krydstogt




Torsdag :

Endnu en dag endnu en afsked

Vi møder så mange dejlige mennesker hernede, og det har naturligvis også den konsekvens, at vi må tage afsked med en masse, som vi gerne ville have spenderet meget mere tid med.
Således måtte vi for anden dag i træk tage afsked ved bådpladsen på Coco Beach, denne gang var det dog os der sad i båden – og vinkede til Jakob, Malene, Cornelia og Caroline.
Turen gik i små både ud til vores hjem den næste uge - M/S Hans Christian Andersen.
Når man kommer direkte fra Coco Beach, føles det nærmest som et flydende Hilton, dejlig lys og rummelig kahyt med separat værelse til pigerne, og eget toilet/bad – med lidt varmere vand end på CB. Derudover er Skibet udstyret med Soldæk, Jacussi, Saloon med blade bøger spil og tegnefilm, Dansk dykkerinstruktør, og 25 servicemindede og engagerede filippinske besætningsmedlemmer til 30 passagerer.
Maden ombord er lækker, og vi fik et glimrende indtryk af hele besætningen og skibet som helhed. Emilie og Luna er de eneste børn ombord, men alle er vældigt søde til at snakke med dem, og de lader til at hygge sig gevaldigt.



Fredag :


Skildpadder og Kødmarked

Efter en dejlig morgenbuffet bliver tøserne sejlet til Pandan Island (skilpaddeøen), med de øvrige passagerer, mens dykkerne bliver briefet om dagens dyk.
På dykket fik jeg opfyldt endnu et af mine store ønsker til turen da vi både stødte på en havskildpadde samt en blæksprutte, derudover så vi også triggerfish og et væld af andre fisk.
Den største Skildpadde så vi dog da vi havde afleveret Flaske og BCD til dykkerbåden og snorklede ind til de andre på stranden, her ” græssede ” en stor Havskildpadde i et roligt tempo i snorkelafstand til stranden. På stranden havde Emilie samlet sig mod til at ville med ud og snorkle, og det gik rigtigt fint – hun var knapt nok til at drive op igen, og pegede vildt omkring sig når hun fik øje på en ny fisk. Bagefter fortalte hun stolt vores medpassagerer om sine opdagelser, som hun selv havde fundet på navne til. Hun havde både set ”Giraffisk”, ”Zebrafisk”, ”Nemofisk” og meget mere.

Efter en frokost på skibet valgte vi alle fire at tage med til markedet på Sablyan, en tur der foregik i små lokale både som var en oplevelse i sig selv.
Bådende var alle faldefærdige pramme med en stor dieselmotor i midten af skibet, der støjede og osede så meget at vi alle fandt det komisk.
Markedet var en blanding af kød, fisk, grøntsager. Badesandaler, børnetøj og meget mere, dog med noget mere orden end det vi så i Calapan. Til tider var vi dog i tvivl om ikke det var os der var attraktionen, idet de 2 lyse hoveder fik megen opmærksomhed
…. Happyhour,bad,aftensmad Saloonhygge og så i seng vi skal op kl. 06.30 i morgen for at se indsejlingen til Coronbugten som skulle være meget smuk.


Lørdag :

Vulkansø og beachparty

Indsejlingen til coronbugten var ganske som lovet vanvittig flot, og vi var glade for at vi tvang os selv til at stå op ( dog fik pigerne lov at sove ). Efter morgenmaden blev vi sejlet ind til en lille ø hvor vi skulle op af en masse trapper og derefter ned af ligeså mange – for at komme frem til en ferskvandssø i et gammelt vulkankrater. Vandet var krystalklart men bød kun på ganske få fiskearter samt nogle store rejer, der rensede vores hud hvis vi lå stille i vandet. Et rygte siger at der skulle leve en 2 meter lang barracuda i søen, den så vi dog ikke noget til. Til gengæld var det en helt speciel oplevelse at dykke ned i krateret, for det første var der nogle fantastiske klippeformationer, og for det andet blev det varmere og varmere jo længere man dykkede ned – helt op til 37 gr.

Tilbage på skibet fik var pigerne og farmand i jaccusien ( det skulle jo prøves ), og vi fik en dejlig frokost ombord mens vi sejlede langsomt videre og kunne nyde den fantastiske udsigt.
Vi gjorde holdt ved. banana island som er ejet af regeringen og passes af en familie, der er øens eneste faste beboere. Øen bød på klart den bedste strand vi har set endnu, med finkornet sandstrand – også et stykke ud i vandet, herefter var der en flot stykke med koraller, inden det gik meget brat ned så langt vi kunne se. OG SÅ SKETE DET – Mette oplevede at snorkle for første gang efter gruppepres fra de andre passagerer. Man kan ikke spendere så lang tid på filippinerne, og så ikke åbne øjnene for verden under vandoverfladen. Hun var meget begejstret og jeg er sikker på at hun har fået blod på tanden til mere snorkling. Emilie er også blevet en habil snorkler, og svømmer nu selv rundt med far ved sin side, mens vi begge peger begejstrede til højre og venstre.
Vi blev på den skønne strand hele dagen, mens besætningen gik og gjorde klar til det store party.
Da alt var på plads, havde de lige akkurat tid til at ydmyge de mandlige gæster i en gang Beachvolley, og så kom uvejret. Det styrtregnede, stormede og tordnende og besætningen kæmpede en brav kamp mod elementerne for at få dækket alt af så vi kunne spise og feste i tørvejr. Det lykkedes og de serverede en skøn middag med grillet fisk, kylling fyldte blæksprutter m.m –
Og i anledning af skibselektrikerens fødselsdag havde man foræret ham en helstegt pattegris – den kunne han ikke spise selv, så vi fik også lov at smage. Der blev spillet musik og danset, men vores tøser var efterhånden noget trætte, så vi tog en tidlig båd tilbage til skibet. Nu har vi alle fire været i bad og tøserne er puttet, Mette snupper en godnatsmøg på dækket mens jeg har en sjælden fredfyldt stund foran computeren. Vi er indtil videre meget begejstrede for turen og kan næsten ikke vente på hvad de næste dage mon byder på.
Jeg har holdt dykkerfri i dag, men har til gengæld taget et speciale i dybdedyk, for at kunne deltage i vragdykkende de kommende dage – de lyder vildt spændene, men ligger på op til 35 mtr. – så det kunne ikke lade sig gøre med Open Water certifikat.


Søndag

Kultur-tur

Søndag morgen kl. 05.30 vækkes vi ved at ankeret hives op, en høj rungende lyd af stålkæde mod stålskrog. Skidtet må have drillet, det tog i hvert tilfælde adskillige forsøg at få det ind.
Men ind kom det og vi sejlede mod dagens første destination – Culion. En nydelig lille by med flere ”trækplastre”. Først besøgte vi et museum der beskrev kampen mod spedalskhed på øen som blev gjort til koloni for helbredelse af denne sygdom som var meget udbredt på filippinerne i starten af det 20. århundrede. Herefter besøgte vi en lokal skole, hvor eleverne fremførte ”folkedans” fra de forskellige egne af filippinerne.
Det var en lidt komisk forestilling, idet eleverne var iført autentiske dragter og udførte gamle traditionelle ”stammedanse”, men det hele blev akkompagneret af røgslør, diskotekslysshow og forindspillet musik der tordnende ud af store højtalere. Imellem de traditionelle danse fik vi to sange og en moderne dans i ægte boyband-stil. Her kunne man tydeligt se at det var det de brændte for at vise os. Hvor de traditionelle danse fremstod lidt som en pligt og blev danset med lidt forlegenhed – gav de den fuld gas med de moderne numre. Pigerne slugte hele showet råt, og var igen i dag meget beundrede af de lokale ( bare nu ikke det stiger dem til hovedet ).
Jeg forhørte mig om der var en internetcafe` i byen, og blev helt opstemt da vores guide Odi fortalte at der faktisk var to, det vendte dog hurtigt til en skuffelse, da det viste sig at der ikke var noget strøm i byen før senere på dagen !!
Efter frokost på båden tog Mette og Luna en lur i kahytten, mens Emilie og jeg tog ind på stranden for at snorkle. Igen i dag en dejlig middag efterfulgt af livemusik på dækket – skidehyggeligt.
I morgen går det løs med 2 vragdyk på japanske krigsskibe, og senere endnu en lækker strand.

Mandag

Karaokenight

Fra morgenstunden tager jeg af sted på et dobbeltdyk på 2 sunkne japanske skibe, begge 180 mtr. Lange. Første dyk hvor den praktiske del af dybdedykket samtidig skulle bestås foregik på et hangarskib der ligger på 35 mtr. dybde, hvor jeg inden vi kunne fortsætte skulle skrive mit navn bagfra samt regne et simpelt regnestykke på en medbragt skrivetavle. Herefter svømmede vi i tunneller gennem vraget og også lidt udenpå, det var dog svært at orientere sig på vraget, og sigten var ikke helt i top, men det var spændene at bevæge sig gennem et så stort skib og prøve at forestille sig hvordan det har set ud . Andet dyk foregik på en olietanker, og var rigtigt spændene. Dels var sigten meget bedre og dels var det nemmere at orientere sig, Vi startede dykket bagerst på skibet og penetrerede ved skruen, herfra gik det gennem luger og passager til vi nåede broen. Da vi igen kom ud over dækket var der en kraftig strøm så der skulle kæmpes for at nå frem til stævnen hvor opstigningslinen befandt sig. Vragdykkende var vanvittigt spændene og til tider lidt nervepirrende når udstyret hang ved eller stødte på i de mindre passager. Men jeg må indrømme at jeg syntes revdykkende er bedre, dels har de bedre sigt og dels er der meget mere dyreliv at kigge på (syntes jeg).
Om eftermiddagen blev vi sejlet ind til en lille ø, hvor havskildpadderne lægger æg, her forsøger man at give skildpadderne bedre en bedre start ved at beskytte ungerne til deres skjold er hårdere. Først beskyttes æggende mod rovdyr, og når æggene klækkes kommer skildpaddeungerne i børnehave i en månedstid før de sættes ud.
Efter aftensmaden var det karaokeaften, hvilet nærmest er en nationalsport på filippinerne, og det var da også besætningen der gjorde mest brug af anlægget, vældigt underholdene.

Tirsdag

Børnefabrikken

Efter endnu en dejlig morgenmad tager vi til en dejlig strand med finkornet sand og fin snorkling. Derudover var der flere hunde og en abe som børnene var meget glade for.
Efter en skøn frokost på stranden tog pigerne til en lille fiskerlandsby som besætningen kalder ”børnefabrikken”, og jeg tog et hyggedyk.
Landsbyen bestod af en lang række sivhytter, og en HEL MASSE BØRN, pigerne var med deres lyse hår en stor attraktion og tilrak sig opmærksomheden fra de fleste af øens børn ( se billeder).
De stødte også på et kuld hundehvalpe som var meget bløde og lækre.
Dykket var rigtigt hyggeligt, jeg så udover de almindelige flotte koraller og fisk, en rokke, en dragefisk og en rigtig legesyg blæksprutte – jeg arbejder meget på at få overført billederne fra undervandskameraet så i alle kan forstå min begejstring.
Senere fandt jeg sammen med pigerne igen i landsbyen – her havde de lige set en hel gruppe børn lege med en slange, da Mette ville vide om den ikke kunne være giftig, fik hun svaret at de skam havde klippet gifttænderne af den med en negleklipper. Inden afgang havde jeg en hyggestund i landsbyen sammen med en del af besætningen, her sad vi med borgmesteren og fik eksotiske fisk og en hel del øl. Det var så hyggeligt at vi glemte tiden, og Happy-hour blev udsat en halv time, fordi bartenderen også sad tilbage på øen. Efter aftensmaden havde vi dykkerbriefing, og vi så Bjarnes film med bl.a en hel ”swingerklub” af blæksprutter som han havde optaget på natdyk i går.
Programmet for i morgen ser spændene ud, så jeg må hellere se at få noget søvn – første dyk er kl. 05.45 !!

Onsdag

Skildpadden


Telefonen bimler kl. 05.30 og det er tid til morgendyk – PUHA. Jeg var lige ved at vende mig om på den anden side, og sove videre. Men Apo reef er rent dykkemæssigt turens højdepunkt, så det var bare af sted. Dykket gik skam fint vi gik helt ned på 40.2 mtr. , og så en masse fisk og en stor barracuda. En del af revet omkring apo reef er desværre ødelagt under tsunamien, men der er stadig meget smukt. For første gang i vores instruktørs karriere var der ingen hajer på morgendykket, så dette cruise må siges at være enestående !!. ØVV – jeg ville sgu gerne have set en af de fætre.
En anden trist ting ved dette dyk var at jeg for tredje gang på turen brugte min luft meget hurtigere end de øvrige – så jeg hang som en sugemalle på ryggen af Camilla, og ”pattede” på hendes flaske.
Vejret artede sig desværre ikke, så vi var nødt til at forlade Apo reef og søge ly ved Pandan Island, hvor vi også havde et godt dyk, med bl.a en godmodig havskildpade. Højdepunktet på dagen var dog da Emilie og jeg snorklede Sammen og vi havde fornøjelsen af en stor havskildpadde der græssede fredsommeligt på bunden. Vi svømmede sammen med den i adskillige minutter, og den gik til overfladen et par gange og snappede luft.

Alt i alt – en fuldstændig fantastisk tur med vidunderlige mennesker. Vi var hver dag så fulde af indtryk og oplevelser, at det var en kamp at få skrevet dagbog inden vi gik ud som et lys.




Jeg kæmper for at finde en løsning til at uploade de mange gode undervandsbilleder fra turen.