Powershopping

386.224 M2 , mere end 600 butikker, 150 restauranter - det tredie største shoppingmall i verden - Mall of Asia !!!!

Er du en kvinde tørrer du sikkert lidt savl væk fra mundvigen nu, men er du mand vil jeg tro at du har gåsehud....

Taxichaufføren garanterede at man ikke kunne komme det hele igennem på 2 dage, men det forhindrede da ikke min kone i at prøve på 8 timer.

B.S Christiansen har ikke prøvet en skid før han har været det igennem som jeg har idag, men jeg høstede stor ros fra konen for min tålmodighed og udholdenhed.

Der var da også lyspunkter undervejs, som da vi tog en pause på en Häagen-dazs cafe´, mums de laver god is - og den bedste kaffe jeg har fået i 7 uger (på billedet har jeg spist min egen portion, og er ved at "rydde af").

Til trods for at dette center er gigantisk, lykkedes det os at løbe på Ole og familien 2 gange, os mænd sender hinanden et medlidende blik, mens fruerne udveksler tips om butikker som de muligvis skulle have overset.

Jeg husker Kristian fortalte mig om at et tysk center havde oprettet en mandeparkering med cigarlounge, spillehal bløde møbler m.m - det ville bare have været i top, men på den anden side hvem skulle så slæbe alle indkøbene.

Det blev til 2 nye sæt tøj + 1 par sko til Mette, 2 x shorts + T-shirt til mig, bikini til Emilie og en nederdel til Luna samt en Bob Marley CD (Vi er blevet meget glade for ham under opholdet på coco beach).

Billeder af indkøbene kan besigtiges på webalbum under Manila.

Imorgen tidligt er det omsider tid at vende hjem efter mere end 7 ugers ophold på filippinerne, og vi skylder en masse mennesker tak for at gøre denne ferie til en helt igennem vidunderlig oplevelse. Dels filippinerne som er usædvanligt hjælpsomme og rare, alle de skønne mennesker vi har mødt på vores vej, samt alle jer der har fulgt os og sendt nyt hjemmefra.

Som det jo altid er når kufferten er pakket, kan vi nu næsten ikke vente med at sætte fødderne på dansk jord igen - Bare for fanden de snart kunne opfinde et transportmodul der kunne zappe os hjem på et øjeblik - BEAM ME UP SCOTTY :-)

på snarligt gensyn

Klingerne

Af med vingerne

Luna vil gerne dele med resten af verden ( eller dem der lige kigger forbi) at hun nu har taget den første svømmetur uden badevingerne - så her er hun

Siquijor

Dagene på Siquijor er fløjet af sted, og vi beklager naturligvis den manglende opdatering på bloggen, men der er som sagt langt mellem internetcaférne.

Tirsdag

Vi har hyret vores chauffør fra gårdsdagens bytur til at give os en ø-rundtur, så vi kan nå at se hele øen på en dag. Turen foregår i et farverigt lille ”rugbrød”, som er åben i siderne så det lufter lidt og vi har mulighed for at hilse på den meget venlige lokalbefolkning.
Alle steder hører man et Helloo, og der vinkes ivrigt langs vejkanten – og vi hilser naturligvis tilbage til alle.
Selve turen indeholder nogle lidt pudsige stop, der nærmest virker som om de er puttet ind for at ”fylde lidt”. Første stop er eks. Siquijors ældste træ – Jo tak det var da en nydelig og stor gammel sag, men billederne tog vi nærmest af pligt, da chaufføren stolt præsenterede det som var det kronjuvelerne han viste frem. Derefter en gammel kirke og et tilhørende kloster, før vi rykker videre til dagens højdepunkt – Vandfaldet.
Trods den luftige karet trængte vi efterhånden til en dukkert, så det passede fint da chaufføren gjorde holdt og udpegede trappen ned til vandfaldet. Et skønt lille sted med flere etager og gode muligheder for at springe i det kølige vand, hvilket pigerne og jeg da også udnyttede.
Som på de øvrige stop var vi de eneste turister, hvilket naturligvis nok skyldes at der er ganske få hoteller/resorts på Siquijor.
Undervejs gjorde vi også et stop ved en offentlig strand med en lille café, hvor vi kunne få lidt frokost. Udover den mest elendige kyllingesandwich jeg nogensinde har fået serveret , fik vi også lidt karaokeunderholdning. Vi havde godt bemærket et monsteranlæg ved siden af vores bord, da vi satte os til rette, men regnede med at det nok var mest til aftenbrug. Men da vi havde fået serveret vores mad, besluttede to lokale piger at gøre deres bedste for at spolere den ene store kærlighedsballade efter den anden. For det første var der skruet helt op for anlægget, og for det andet sang den ene mere falsk end den anden. Hysterisk morsomt, men da stjernespirernes kærester stolt betalte for gildet, var det kun Mette, der sad med ryggen til, der kunne få afløb for latterkrampen.

Onsdag

Vejret har heldigvis været fint i et par dage nu, og da vi kunne øjne hjemturen i horisonten, har vi brugt dagen på at få lidt farve ved poolen. Coco Grove er et fantastisk sted, alle ansatte tiltaler gæsterne ved fornavn fra første dag – både børn og voksne. Der er altid plads ved poolen og restauranten, og koralrevet lige ud for resortet er flot, og fuld af liv. Desuden er der masser af luft og grønne områder. Det er ikke så underligt at resortet har mange faste gæster, der booker lange ophold hvert år. Vi har bl.a. snakket med en hollandsk herre på 84 år, der er kommet her gennem flere år – han rejser hjem til marts, og kommer igen til December hvor han har booket tre måneder.
Aftensmaden spiste vi i strandkanten med Pascal, Mette og pigerne samt Ole, Jette og deres drenge Michael og Lasse, som vi følger videre til Manila. Det var superhyggeligt, alle børnene havde travlt med at fange eremitkrebs, så vi voksne havde fred til at sludre. Dette var samtidigt afskedsmiddag med Pascal, Mette, Mathilde og Marie, da de skal af sted til Manila i morgen.


Torsdag .
Jeg havde booket et morgendyk kl. 08.30 i selskab med et fransk par, en schweizer og naturligvis instruktøren. Dykket var en lodret koralvæg med masser af liv og flotte koraller. Ganske flot dyk og en god afsked med det Filippinske undervandsliv. Et lille minus var den schweiziske dykker, som var pisseirriterende – han havde anskaffet sig en pegepind af den slags instruktørerne benytter sig af når de vil have vores opmærksomhed, og han tilkaldte os konstant for at vise den ene banale ting efter den anden.
For en gang skyld var det ikke mig der sugede flasken tør først men derimod den franske kvinde, der måtte hænge på instruktøren på den sidste del af dykket.
Resten af dagen tilbragte vi ved poolen, hvor Luna efterhånden er moden til at smide badevingerne og kan svømme et par meter selv – pokkers også at vi ikke har en uge mere, så havde hun nok kunne svømme helt selv :-).


Fredag

Vi skal straks efter morgenmaden af sted mod Manila, først med bil til Siquijor by, herefter færge til Dumagette og videre med fly til Manila, hvor vi nu for sidste gang har installeret os på Hotel Diamond. Alt klappede som det skulle, bortset fra en lille forsinkelse med flyveren fra Dumagette, vi er stadig lige forundrede hver gang der står en mand og smiler med vores navn på et skilt i den mindste lille flække, men det skal de altså have ros for de kære filippinere - der er sgu styr på det !!

I skrivende stund er aftensmaden allerede indtaget i den luxuriøse ( og dyre ) restaurant, og vi er ved at smide ungerne i seng.

Mere nyt i morgen når vi har shoppet !!!!

Bohol - Siquijor

Blot et kort indlæg her fra Siquijor, hvor der er langt mellem internetcaeerne. Vi ankom Lørdag efter en skrækkelig sejltur med megen gyngen, og en hel time måtte vi vente 200 mtr. fra havnen, da et andet skib havde "parkeret" på færgens plads. Her fløj redningsbåden også af og blev efterladt i vandet. Men bortset fra det går det godt, resortet her er superlækkert og vi har besluttet at droppe Apo Island, dels for at skåne familien (især Mette) for endnu en sejltur og dels fordi det bare er supergodt her. Dejlige mennesker, god mad, lækker pool og snorkling. Igår var jeg ude og fiske med Pascal der havde lavet en aftale med en lokal gut. Vi fiskede med snørre med eremitkrebs som madding - fangede en lille spirrevip på 10 cm, så der skal nogle ris til for at mætte begge familier. Resten af dagen lå vi ved poolen, da vejret omsider var godt. Vi har stort set kun haft skyet og regn den sidste uge. Idag er det også lidt svingende, så vi er lige smuttet en tur til Siquijor by, for at kigge lidt på den.
Vi skal på tur igen imorgen, så skal i nok få mere nyt, og nogle billeder.

pas godt på jer selv derhjemme.

Bohol

Mandag

Uret ringer 05.00, og det er tid til afrejse fra Manilla, til den lille halvø Panglao ved Bohols sydkyst. Vi har fået hotellet til at pakke morgenmaden til os, så vi bare kan hyre en taxi og køre direkte til lufthavnen. Man skulle tro at det var en smal sag at bevæge sig gennem byen på den tid af morgenen – men Manilla er åbenbart et trafikalt helvede på alle tider af døgnet.
I lufthavnen fører en servicedreng vores søvnige lille flok gennem hele møllen af kontroller og checkpoints, og slipper os først foran vores gate – meget fornuftigt system og absolut alle drikkepengene værd.
I den mikroskopiske Taglibiran lufthavn står en mand som lovet og venter os, og kører os direkte til Alona Tropical Bech Ressort. Et lille ressort med ca. 30 – 40 hytter lige ned til en dejlig børnevenlig sandstrand og med en overskuelig pool. Vi er i første omgang blevet tildelt 2 x 2-sengs hytter ved siden af hinanden – skideirriterende når man har bestilt for næsten et år siden og rejsedokumenterne tydeligt lover en 4-sengshytte. Men de har lovet at prøve at finde en løsning, og vi bruger jo stort set kun hytterne til at sove i.
På den positive side fandt pigerne hurtigt nogle venninder, Mathilde på 8 år og Marie på 5 år, som vi følger lige i hælene både til Siquijor og Apo Island, dog er de en dag foran os.
En rejsedag tærer altid på kræfterne så vi vovede os ikke langt fra resortet, og indtog da også alle måltider på den tilhørende restaurant, som er udmærket – dog med samme uvane som alle andre steder i dette ørige ……. man får ALDRIG sin mad på samme tid !!

Tirsdag

Regnvejr fra vi stod op og til vi gik i seng – uafbrudt. Selvsagt ikke vores bedste dag, men vi hyggede med Pascal og Mette ( Mathilde Og Maries forældre ), og spiste vores måltider sammen, mens vi spejdede efter bedre vejr. Børnene lod ikke til at lade sig gå på af det triste vejr - de legede i Poolen, og så film på den bærbare.

Onsdag

Pascal Og Mette havde aflyst en tur til chokoladebakkerne i går, grundet det dårlige vejr, så vi aftalte at leje en større bil i dag og tage turen sammen. På vejen til de berømte ”chocolate hills”, gør vi et stop og hilser på endnu et must see på Bohol – spøgelsesaben eller Tarsier-aben. En grim lille fætter, men akkurat så grim at den også er lidt nuttet (se billeder). Vi ankommer til hovedattraktionen efter ca. 1 ½ times kørsel, og spadserer det sidste stykke vej til udkigsposten, hvor man kan se de 1268 kegleformede bakker, der dog først får sin chokoladefarve i den filippinske sommer. Bakkerne skulle skyldes at Bohol tidligere var delvist dækket af vand og koralrev. Koralrevet som indeholder store mængder calcium er blevet skyllet væk af den syrlige regn, og tilbage stod altså bakkerne. En anden teori går på at det er tårerne fra en kæmpe, der var ramt af ulykkelig kærlighed – I vælger selv hvad i vil tro på.
På toppen havde vi meget sjov af en lille gimmick nogle kvikke hoveder havde fundet på hvor turister hoppede op og fik taget et billede med bakkerne i baggrunden – for at give den illusion at man fløj over bakkerne. Vi røg naturligvis i fælden begge familier og fik da nogle fine billeder, både med og uden kosteskaft. Det var nu også ganske billigt - ca. 12 kr. pr. billede.

Torsdag

Vi starter dagen med en løbetur Mette ( ikke min) og jeg, dejligt at komme ud og røre sig men det tager et par timer før man holder op med at svede. Da det igen idag er lidt skyet og trist i vejret tager vi med Pascal, Mette og pigerne ud og sejle til Balicasag her oplever Emilie og jeg det mest varierede dyreliv endnu da vi snorkler fra båden. Mens vi ligger og tuller rundt i vandet, blæser det op og turen tilbage bliver mildt sagt temmelig gyngende, så jeg inkasserer et par onde blikke fra konen som bestemt ikke er glad ved situationen. Vi har begge familier meldt os til vallentines middag iaften, som åbenbart er en stor ting her.

Det er lykkedes at blive flyttet til en suite idag, med varmt vand køleskab og både udsigt til hav og pool - og plads til alle fire ikke mindst, lækkert nok , men det skulle vi bare have haft med det samme.

Afskedsmiddag

Fredag aften sejlede vi til Puerto Galera med Dalia og Adrian samt hans kone og søn, til afskedsmiddag. Vi havde en rigtig hyggelig aften, og det var rart at de bare kunne sætte sig til bords med os andre uden at skulle opvarte nogen. Vi har udvekslet numre og E-mailadresser og håber at vi kan holde kontakten. Vi grinede og pjattede og glædede os over at åbne et nyt menukort- selvom maden ikke var prangende. Puerto Galera var til vores store overraskelse helt død om aftenen - og vi var da også de eneste gæster på restauranten hele aftenen.

Alt natteliv foregår i Sabang på den anden side af Coco Beach, men det betyder desværre også at det er her den lidt "klamme" turisme blomster. Vi har fra andre gæster hørt at de er blevet tilbudt "selskab" af helt unge piger - til trods for at de både havde kone og børn med.

..... Såååh Lørdag tog vi til Sabang med Henriette, Kristian, Mille og Mathias - vi fik dog ingen tilbud, altså bortset fra de sædvanlige Billardkøer, Rolexure, Perlekæder og andet krimskrams.

Til gengæld fik vi en frokost og Konerne fik dulmet deres shoppingtrang en anelse.

I morges tog vi endelig afsked med alle de dejlige mennesker på Coco Beach og havde endnu engang selskab af delfiner på vej tilbage til Luzon. Lige nu sidder vi tilbage på Diamond Hotel i Manilla, og tøserne har lige nydt lange varme bade efter 5 uger med iskoldt vand. Jeg nyder at nettet er betragteligt hurtigere her - og har smidt en del flere billeder på albummet.

Vi havde også fornøjelsen at fange Mettes søster og familien til en Videosamtale over nettet, de tudede begge som pisket - som ventet :-).

Bortset fra det varme vand og det hurtige net - kan vi ikke vente med at komme væk fra byen og videre til Panglao,Bohol - som lover skønne strande og flot natur.

CoCo-kuller

Blot for at vi ikke kommer til at tegne et glansbillede af vores tur, kommer der lige lidt af det sure. Jeg ved ikke om børnene får for meget sukker, måske det begynder at ligne en hverdag lidt for meget eller er det mon et tilfælde af coco-kuller ??.

I hvert fald har de været ganske umulige de sidste par dage, så vi har haft en alvorlig snak om at det også er vores ferie, og har lagt nogle regler for den videre færd.

Skulle det være sidstnævnte mulighed der gør sig gældende for pigerne, kan vi knapt bebrejde dem, da vi selv higer efter at komme videre. Jo... Coco Beach og de ansatte er helt i top, meeen nu har vi haft 36 frograces, 16 cockfighting, 28 happyhour og så videre... så nu skal der fornyelse til, og vi glæder os til at rykke videre på Søndag.

Jeg var på min første løbetur igår, og når man tager i betragtningen at højdekurven ligner en tour de france etape , gik det rigtigt pænt. Jeg løb med naboen til Puerto Galera ... 6 Km på 37 min. , og så spenderede vi en båd hjem. Imorgen gentager vi succeen.

I aften har vi inviteret Service-familien til Puerto Galera til afskedmiddag, og glæder os meget til at forkæle dem lidt efter alt hvad de har gjort for os. Igen idag var vi lidt sløve til at komme igang fra morgenstunden, så vi var først ved poolen efter 12.00 !!, da vi står og spejder ud over pool-området, som nu er godt besat da der er fuldt booket hernede, peger Adrian på to liggestole ( 1 i solen og 1 i skyggen) - og siger " her ligger i"- -Han er sgu bare en gæv fyr.

Vi kender ikke helt forholdende de næste par uger, men håber naturligvis at vi stadig kan sende nyt fra fronten.

( jeg fandt et gammelt billede - mens børnene stadig var artige).

Levende kølerfigur

Igår tog jeg et hyggedyk, men da det var helt spontant fik jeg ikke kameraet med - derfor desværre ingen billeder. Vi så 6-7 søheste, 2 rokker ( bluespottet ), dragefisk samt en del nøgensnegle. Resten af dagen spenderede vi ved poolen, og vi spiste med 2 andre familier.

Idag tog vi på tur med Dalia ( service-mama), og Adrian - vi besøgte deres hus i en skøn lille landsby ved en flod med køligt vand fra bjergene. 2 timers kørsel i jeepney førte os til dette pragtfulde sted ( de sidste 45 min. sad farmand på taget med Adrian), og det var hele turen værd. Vi spiste frokost ved flodbreden, og hilste på slægtninge og venner fra deres landsby.

Dalia var tydeligvis begejstret for at være tilbage, og savnede da også hendes tidligere job hvor hun underviste mangyanerne, der levede side om side med tagalog i denne landsby. Da vi sidst på eftermiddagen satte kursen hjem, fik vi en ekstra passager med - En ged som skal slagtes en af de nærmeste dage. Derudover blev der hentet potteplanter og en eller anden form for roe, så der var godt fyldt op i jeepney og banca på vej hjem. Det er bare nogle dejlige mennesker vi er kommet i kontakt med her, og de giver os nogle fantastiske oplevelser - som ikke lige står i brochuren. Som f.eks da Mette lånte toilettet - med et åbent hul direkte til køkkenet hvor kaffevandet var i kog over åben ild.

Husk at se billeder.

Fødselsdagsfest

(Dette blev skrevet Lørdag eftermiddag, men nettet har været MEGET ustabilt de sidste par dage )

I forgårs var vi sammen med naboerne inviteret til middag hos vores service-familie, i anledning af deres datters 14 års fødselsdag. Vi fik efter megen overtalelse lov til at medbringe drikkevarer, så dem splejsede vi til sammen med naboerne – samt naturligvis også en gave til pigebarnet.
Til vores store forundring var der dog kun dækket op til os gæster da vi ankom, vi var alle sammen helt paf, da vi naturligvis forventede at alle sad til bords. Men bortset fra vores stående værter var det superhyggeligt og helt fantastisk mad. Vi fik både ris, nudler, kylling, svinekød og flere forskellige fisk, tilberedt af faderen i huset. Der var mad nok til dobbelt så mange og til vores store fornøjelse var børnene i begge familier villige til at smage de forskellige retter, og spiste med velbehag – vi havde bekymret os noget om at de måske ikke brød sig om maden.
Vi hyggede og pjattede i et par timer, hele familien har en dejlig humor og man kan bare mærke hvor godt de har det sammen. Efterfølgende snuppede vi en drink med vores naboer, som allerede igår rejste videre til Boracay .
I går var vi på tur med Wendell fra restauranten, vi har snakket en del med ham, og da han har en datter på Lunas alder blev vi enige om at tage en tur til stranden sammen. Han insisterede på at sørge for alt, og igen må det siges at der i hvert fald ikke blev købt for lidt ind.
Vi mødtes i havnen i Puerto Galera, efter at have haft en spændende sejltur hvor vi måtte skifte Banca midt i bugten grundet motorstop. Her ventede Wendell og en kammerat, som havde lånt en pickup med bagsæder til at fragte os rundt i. Efter at have hentet Wendells kone og datter, samt alle madvarerne kørte vi (8 mennesker i en Pick-up) af sted til en lille strand med nogle små bambushytter, store bølger og en ferskvandskilde med dejligt køligt vand fra bjergene.
Her tilberedte Wendell maden mens vi forsøgte at føre en samtale med hans meget generte kone, til gengæld gik de små piger rigtigt godt i spænd. Det er sjovt at iagttage hvordan de små kan skabe kontakt og lege uden at tale samme sprog. Vi har meget glæde af disse ture med vores lokale ”guider”, dels kommer vi ud og se en masse og dels lærer vi en masse om hinandens kultur og levevis.
I dag har vi så spenderet hele dagen ved poolen, der er kommet friske forsyninger af gæster, så pigerne har fået en masse at lege med ( de slider dem jo hurtigt op ). Emilie har bestilt tid til en prinsessebehandling i skønhedssaloonen – den indbefatter massage, ansigtsbehandling, pedicure, manicure samt hårvask og slutter af med at håret sættes op til fest. Meget belejligt da vi har bestilt bord til havefesten i aften, - vist nok samme koncept som strandfesten sidste lørdag – blot med helstegt pattegris på menuen i stedet for ”alt godt fra havet”.
I morgen tager vi en tur med Adrian til et sted de har boet tidligere, der er vist en flod vi kan bade i – men det er ikke væsentligt, vi er i godt selskab og vi får igen en pause fra Coco Beach.

Nyt fra Filippinerne

Så er der atter gået et par dage siden sidste opdatering på bloggen, og der er stadig masser at berette selvom vi har vores faste base her på Coco Beach.
I forgårs havde jeg en aftale med Adrian og hans kammerat om at tage ud og fiske. Vi sejlede afsted ved tusmørke i en lille banca der var ca. 3.5 mtr lang og en ”røv” bred. Jeg blev placeret oven på motoren, kun adskilt af en tynd finerplade. Her sad jeg og nød stjernehimlen da mørket faldt på og de 2 gutter navigerede til en lille bugt, hvor de lagde deres net ud .
Herefter hoppede vi i vandet og plaskede i vandet, for at skræmme fiskene i nettet. I første omgang havde vi ikke heldet med os, men vi hev nettet ind igen og gjorde endnu et forsøg.
Her blev jeg sat af og udstyret med en bambuskæp ved nettets start , med besked om at begynde ”klapjagten” når de havde lagt hele nettet ud, og gav signal med en lommelygte.
Jeg følte mig noget dum, da jeg stod der i mørket med min bambuskæp og kiggede efter mit signal, mens stemmerne fra de to kammerater drev længere og længere væk. Da signalet endelig kom, tæskede jeg løs på vandet mens jeg bevægede mig mod lyset - det skulle ikke være min indsats der var årsag til endnu en fuser.
Og denne gang havde vi da også heldet med os, vi fangede 4 spiselige fisk samt en giftig kuglefisk der pustede sig op og hvæsede da vi hev den op af vandet, vildt komisk.
Uheldigvis løb tiden fra os, så da jeg sjoskede direkte ind på strandrestauranten – fuldstændigt gennemblødt og i badesko der er 3 numre for store, var pigerne allerede færdige med forretten.
I går til frokost fik vi så smagt på fangsten, tilberedt med kokosmælk, chilli og karry – alt fra egen køkkenhave …. Superlækkert.
I går aftes havde vi bestilt en ”special dinner” på stranden, en rigtig dejlig aften hvor vi virkelig følte os forkælet. Vi kunne følge vores private tjener Wendell i forberedelserne allerede fra om eftermiddagen – med borddækning, blomsterdekorationer og pudsning af sølvtøjet.
Kulinarisk var det også et kvalitetsmæssigt løft i forhold til den sædvanlige restaurant, og vi fik et par sange fra coco bandet ved vores eget bord. Da Mette bestilte menuen, havde jeg lige misset en enkelt ret, så da vi havde fået indbagte blæksprutter, rejesalat, suppe og hummer, klappede jeg mig på maven og tænkte at det passede fint med noget dessert og så i seng. Så kommer Wendell og spørger om vi er klar til vores bøffer !! - en engelsk bøf med bløde løg kan man jo ikke sige nej til, så den fik vi da også ned inden vi sluttede af med pandekager og is.
I dag har vi så været ude og motionere hele middagen væk, idet vi på opfordring fra Jan og Lene (reserveonkel og tante – fra krydstogtet), havde booket en bjergvandring med besøg hos mangyaner-stammen. Jeg syntes jeg var blevet enig med vores guide Edwin om at vi kunne tage ”the easy way up” for at skåne tøserne, men det skulle vise sig at der kun er en vej og det er 6 km vandring/klatring af smalle stier gennem skoven hvor vi passerer tre små landsbyer. Undervejs fortæller Edwin som selv bor i den første landsby om stammens historie og levevej, og vi besøger også et par skoler og hilser på alle ungerne. Vi købte også en hel del af landsbyboernes fletværk, som er en af deres muligheder for at tjene lidt penge. Stammen boede faktisk i lavlandet frem til 2. verdenskrig men gemte sig i bjergene da krigen startede, og måtte affinde sig med at deres land var blevet overtaget at andre da de omsider turde vende tilbage. Selv nu ejer de fleste af mangyanerne ikke deres egen jord og risikerer at måtte flytte, hvis ejeren af jorden beslutter sig for at udnytte den.
En hård men også meget lærerig tur, som mange flere burde afsætte en halv dag til (Edwin har kun held til at lokke et hold af sted hver uge).
SLUT herfra, vi vender tilbage om et par dage –

"Hjemme" igen

Efter en begivenhedsrig uge på krydstogtet, trængte vi alle 4 til et par ”dase”dage ved poolen, hvilket passede meget godt med vejret som har været særdeles godt siden vi stod af skibet.
I forgårs spiste vi aftensmad på den ”snurrende” restaurant, sammen med 2 andre par som var med på krydstogtet. En hyggelig aften hvor også flere andre af vores medpassagere havde valgt at spise.
I går delte vi os lidt, fordi Emilie og jeg gerne ville ud og snorkle lidt med Adrian, og Mette og Luna var mest til poolen.
Emilie hopper nu frygtløst i 8 mtr. vand fra båden, og snorkler rutineret sammen med farmand. Første stop på vores snorkeltur var en koloni af kæmpemuslinger, der konstant overvåges af en vagt i en lille båd. Der var god sigt, selv fra overfladen kunne vi tydeligt se over 50 kæmpestore muslinger – ( billeder kommer).
Derefter af sted til Banaue beach, hvor det var tanken at vi ville indtage vores flotte frugtkurv. Vi havde dog kun lige lagt os til rette på stranden, da vi blev overfaldet af en ”sandstorm” der både spolerede frugtkurven og Emilies humør. Vi havde også en horde af strandsælgere på nakken da vi var de eneste der havde valgt den strand, så vi valgte at rykke videre og havde endnu en god snorkeltur ved Long Beach inden vi igen var tilbage ved Coco Beach.
Her var vores elskede pool blevet ”invaderet” af en stor gruppe koreanere på weekendtur, en meget støjende og plaskende flok i stramme badehætter.
I går aftes var der Beach party hvor servicefamilier og øvrige ansatte underholdte med sang og dans, imens vi fik seafood menu ( Mette fik en bøf ). Et lille minus var at man som en gimmick havde lavet en del af maden på bålopvarmede sten i et hul lige ved siden af vores bord.
Da maden blev ” gravet op ”, fik vi samtidig fornøjelsen af en røgsky af brændte palmeblade resten af aftenen. Men pyt – alt i alt en ganske fornøjelig aften.

Idag har der været lidt skyet, så vi valgte at tage på shopping i Puerto Galera, en hel posefuld chips, nødder, slik, sodavand og 4 is samt andre fornødenheder ----- 50 kr. !!

Og så fandt jeg et par badeshorts ( har kun benyttet mig af de samme indtil nu) og mette fandt en kjole !!!! - Ialt 35 Kr. !! -

Jeg har snakket med Adrian om at vi muligvis skal ud og fiske med hans far iaften, håber det bliver til noget.

Men nu er solen fremme og de nye badeshorts skal prøves - vi ses.

HUSK - nye billeder er uploadet idag

Dykkervideo

En af mine dykkerpartnere optog denne film på et af dykkene - der er meget mere hvor det kommer fra - men pladsen er begrænset og nettet er sløvt. (Tak til Bjarne)

HCA Krydstogt

Torsdag :

Endnu en dag endnu en afsked

Vi møder så mange dejlige mennesker hernede, og det har naturligvis også den konsekvens, at vi må tage afsked med en masse, som vi gerne ville have spenderet meget mere tid med.
Således måtte vi for anden dag i træk tage afsked ved bådpladsen på Coco Beach, denne gang var det dog os der sad i båden – og vinkede til Jakob, Malene, Cornelia og Caroline.
Turen gik i små både ud til vores hjem den næste uge - M/S Hans Christian Andersen.
Når man kommer direkte fra Coco Beach, føles det nærmest som et flydende Hilton, dejlig lys og rummelig kahyt med separat værelse til pigerne, og eget toilet/bad – med lidt varmere vand end på CB. Derudover er Skibet udstyret med Soldæk, Jacussi, Saloon med blade bøger spil og tegnefilm, Dansk dykkerinstruktør, og 25 servicemindede og engagerede filippinske besætningsmedlemmer til 30 passagerer.
Maden ombord er lækker, og vi fik et glimrende indtryk af hele besætningen og skibet som helhed. Emilie og Luna er de eneste børn ombord, men alle er vældigt søde til at snakke med dem, og de lader til at hygge sig gevaldigt.

Fredag :

Skildpadder og Kødmarked

Efter en dejlig morgenbuffet bliver tøserne sejlet til Pandan Island (skilpaddeøen), med de øvrige passagerer, mens dykkerne bliver briefet om dagens dyk.
På dykket fik jeg opfyldt endnu et af mine store ønsker til turen da vi både stødte på en havskildpadde samt en blæksprutte, derudover så vi også triggerfish og et væld af andre fisk.
Den største Skildpadde så vi dog da vi havde afleveret Flaske og BCD til dykkerbåden og snorklede ind til de andre på stranden, her ” græssede ” en stor Havskildpadde i et roligt tempo i snorkelafstand til stranden. På stranden havde Emilie samlet sig mod til at ville med ud og snorkle, og det gik rigtigt fint – hun var knapt nok til at drive op igen, og pegede vildt omkring sig når hun fik øje på en ny fisk. Bagefter fortalte hun stolt vores medpassagerer om sine opdagelser, som hun selv havde fundet på navne til. Hun havde både set ”Giraffisk”, ”Zebrafisk”, ”Nemofisk” og meget mere.

Efter en frokost på skibet valgte vi alle fire at tage med til markedet på Sablyan, en tur der foregik i små lokale både som var en oplevelse i sig selv.
Bådende var alle faldefærdige pramme med en stor dieselmotor i midten af skibet, der støjede og osede så meget at vi alle fandt det komisk.
Markedet var en blanding af kød, fisk, grøntsager. Badesandaler, børnetøj og meget mere, dog med noget mere orden end det vi så i Calapan. Til tider var vi dog i tvivl om ikke det var os der var attraktionen, idet de 2 lyse hoveder fik megen opmærksomhed
…. Happyhour,bad,aftensmad Saloonhygge og så i seng vi skal op kl. 06.30 i morgen for at se indsejlingen til Coronbugten som skulle være meget smuk.


Lørdag :

Vulkansø og beachparty

Indsejlingen til coronbugten var ganske som lovet vanvittig flot, og vi var glade for at vi tvang os selv til at stå op ( dog fik pigerne lov at sove ). Efter morgenmaden blev vi sejlet ind til en lille ø hvor vi skulle op af en masse trapper og derefter ned af ligeså mange – for at komme frem til en ferskvandssø i et gammelt vulkankrater. Vandet var krystalklart men bød kun på ganske få fiskearter samt nogle store rejer, der rensede vores hud hvis vi lå stille i vandet. Et rygte siger at der skulle leve en 2 meter lang barracuda i søen, den så vi dog ikke noget til. Til gengæld var det en helt speciel oplevelse at dykke ned i krateret, for det første var der nogle fantastiske klippeformationer, og for det andet blev det varmere og varmere jo længere man dykkede ned – helt op til 37 gr.

Tilbage på skibet fik var pigerne og farmand i jaccusien ( det skulle jo prøves ), og vi fik en dejlig frokost ombord mens vi sejlede langsomt videre og kunne nyde den fantastiske udsigt.
Vi gjorde holdt ved. banana island som er ejet af regeringen og passes af en familie, der er øens eneste faste beboere. Øen bød på klart den bedste strand vi har set endnu, med finkornet sandstrand – også et stykke ud i vandet, herefter var der en flot stykke med koraller, inden det gik meget brat ned så langt vi kunne se. OG SÅ SKETE DET – Mette oplevede at snorkle for første gang efter gruppepres fra de andre passagerer. Man kan ikke spendere så lang tid på filippinerne, og så ikke åbne øjnene for verden under vandoverfladen. Hun var meget begejstret og jeg er sikker på at hun har fået blod på tanden til mere snorkling. Emilie er også blevet en habil snorkler, og svømmer nu selv rundt med far ved sin side, mens vi begge peger begejstrede til højre og venstre.
Vi blev på den skønne strand hele dagen, mens besætningen gik og gjorde klar til det store party.
Da alt var på plads, havde de lige akkurat tid til at ydmyge de mandlige gæster i en gang Beachvolley, og så kom uvejret. Det styrtregnede, stormede og tordnende og besætningen kæmpede en brav kamp mod elementerne for at få dækket alt af så vi kunne spise og feste i tørvejr. Det lykkedes og de serverede en skøn middag med grillet fisk, kylling fyldte blæksprutter m.m –
Og i anledning af skibselektrikerens fødselsdag havde man foræret ham en helstegt pattegris – den kunne han ikke spise selv, så vi fik også lov at smage. Der blev spillet musik og danset, men vores tøser var efterhånden noget trætte, så vi tog en tidlig båd tilbage til skibet. Nu har vi alle fire været i bad og tøserne er puttet, Mette snupper en godnatsmøg på dækket mens jeg har en sjælden fredfyldt stund foran computeren. Vi er indtil videre meget begejstrede for turen og kan næsten ikke vente på hvad de næste dage mon byder på.
Jeg har holdt dykkerfri i dag, men har til gengæld taget et speciale i dybdedyk, for at kunne deltage i vragdykkende de kommende dage – de lyder vildt spændene, men ligger på op til 35 mtr. – så det kunne ikke lade sig gøre med Open Water certifikat.


Søndag

Kultur-tur

Søndag morgen kl. 05.30 vækkes vi ved at ankeret hives op, en høj rungende lyd af stålkæde mod stålskrog. Skidtet må have drillet, det tog i hvert tilfælde adskillige forsøg at få det ind.
Men ind kom det og vi sejlede mod dagens første destination – Culion. En nydelig lille by med flere ”trækplastre”. Først besøgte vi et museum der beskrev kampen mod spedalskhed på øen som blev gjort til koloni for helbredelse af denne sygdom som var meget udbredt på filippinerne i starten af det 20. århundrede. Herefter besøgte vi en lokal skole, hvor eleverne fremførte ”folkedans” fra de forskellige egne af filippinerne.
Det var en lidt komisk forestilling, idet eleverne var iført autentiske dragter og udførte gamle traditionelle ”stammedanse”, men det hele blev akkompagneret af røgslør, diskotekslysshow og forindspillet musik der tordnende ud af store højtalere. Imellem de traditionelle danse fik vi to sange og en moderne dans i ægte boyband-stil. Her kunne man tydeligt se at det var det de brændte for at vise os. Hvor de traditionelle danse fremstod lidt som en pligt og blev danset med lidt forlegenhed – gav de den fuld gas med de moderne numre. Pigerne slugte hele showet råt, og var igen i dag meget beundrede af de lokale ( bare nu ikke det stiger dem til hovedet ).
Jeg forhørte mig om der var en internetcafe` i byen, og blev helt opstemt da vores guide Odi fortalte at der faktisk var to, det vendte dog hurtigt til en skuffelse, da det viste sig at der ikke var noget strøm i byen før senere på dagen !!
Efter frokost på båden tog Mette og Luna en lur i kahytten, mens Emilie og jeg tog ind på stranden for at snorkle. Igen i dag en dejlig middag efterfulgt af livemusik på dækket – skidehyggeligt.
I morgen går det løs med 2 vragdyk på japanske krigsskibe, og senere endnu en lækker strand.

Mandag

Karaokenight

Fra morgenstunden tager jeg af sted på et dobbeltdyk på 2 sunkne japanske skibe, begge 180 mtr. Lange. Første dyk hvor den praktiske del af dybdedykket samtidig skulle bestås foregik på et hangarskib der ligger på 35 mtr. dybde, hvor jeg inden vi kunne fortsætte skulle skrive mit navn bagfra samt regne et simpelt regnestykke på en medbragt skrivetavle. Herefter svømmede vi i tunneller gennem vraget og også lidt udenpå, det var dog svært at orientere sig på vraget, og sigten var ikke helt i top, men det var spændene at bevæge sig gennem et så stort skib og prøve at forestille sig hvordan det har set ud . Andet dyk foregik på en olietanker, og var rigtigt spændene. Dels var sigten meget bedre og dels var det nemmere at orientere sig, Vi startede dykket bagerst på skibet og penetrerede ved skruen, herfra gik det gennem luger og passager til vi nåede broen. Da vi igen kom ud over dækket var der en kraftig strøm så der skulle kæmpes for at nå frem til stævnen hvor opstigningslinen befandt sig. Vragdykkende var vanvittigt spændene og til tider lidt nervepirrende når udstyret hang ved eller stødte på i de mindre passager. Men jeg må indrømme at jeg syntes revdykkende er bedre, dels har de bedre sigt og dels er der meget mere dyreliv at kigge på (syntes jeg).
Om eftermiddagen blev vi sejlet ind til en lille ø, hvor havskildpadderne lægger æg, her forsøger man at give skildpadderne bedre en bedre start ved at beskytte ungerne til deres skjold er hårdere. Først beskyttes æggende mod rovdyr, og når æggene klækkes kommer skildpaddeungerne i børnehave i en månedstid før de sættes ud.
Efter aftensmaden var det karaokeaften, hvilet nærmest er en nationalsport på filippinerne, og det var da også besætningen der gjorde mest brug af anlægget, vældigt underholdene.

Tirsdag

Børnefabrikken

Efter endnu en dejlig morgenmad tager vi til en dejlig strand med finkornet sand og fin snorkling. Derudover var der flere hunde og en abe som børnene var meget glade for.
Efter en skøn frokost på stranden tog pigerne til en lille fiskerlandsby som besætningen kalder ”børnefabrikken”, og jeg tog et hyggedyk.
Landsbyen bestod af en lang række sivhytter, og en HEL MASSE BØRN, pigerne var med deres lyse hår en stor attraktion og tilrak sig opmærksomheden fra de fleste af øens børn ( se billeder).
De stødte også på et kuld hundehvalpe som var meget bløde og lækre.
Dykket var rigtigt hyggeligt, jeg så udover de almindelige flotte koraller og fisk, en rokke, en dragefisk og en rigtig legesyg blæksprutte – jeg arbejder meget på at få overført billederne fra undervandskameraet så i alle kan forstå min begejstring.
Senere fandt jeg sammen med pigerne igen i landsbyen – her havde de lige set en hel gruppe børn lege med en slange, da Mette ville vide om den ikke kunne være giftig, fik hun svaret at de skam havde klippet gifttænderne af den med en negleklipper. Inden afgang havde jeg en hyggestund i landsbyen sammen med en del af besætningen, her sad vi med borgmesteren og fik eksotiske fisk og en hel del øl. Det var så hyggeligt at vi glemte tiden, og Happy-hour blev udsat en halv time, fordi bartenderen også sad tilbage på øen. Efter aftensmaden havde vi dykkerbriefing, og vi så Bjarnes film med bl.a en hel ”swingerklub” af blæksprutter som han havde optaget på natdyk i går.
Programmet for i morgen ser spændene ud, så jeg må hellere se at få noget søvn – første dyk er kl. 05.45 !!

Onsdag

Skildpadden


Telefonen bimler kl. 05.30 og det er tid til morgendyk – PUHA. Jeg var lige ved at vende mig om på den anden side, og sove videre. Men Apo reef er rent dykkemæssigt turens højdepunkt, så det var bare af sted. Dykket gik skam fint vi gik helt ned på 40.2 mtr. , og så en masse fisk og en stor barracuda. En del af revet omkring apo reef er desværre ødelagt under tsunamien, men der er stadig meget smukt. For første gang i vores instruktørs karriere var der ingen hajer på morgendykket, så dette cruise må siges at være enestående !!. ØVV – jeg ville sgu gerne have set en af de fætre.
En anden trist ting ved dette dyk var at jeg for tredje gang på turen brugte min luft meget hurtigere end de øvrige – så jeg hang som en sugemalle på ryggen af Camilla, og ”pattede” på hendes flaske.
Vejret artede sig desværre ikke, så vi var nødt til at forlade Apo reef og søge ly ved Pandan Island, hvor vi også havde et godt dyk, med bl.a en godmodig havskildpade. Højdepunktet på dagen var dog da Emilie og jeg snorklede Sammen og vi havde fornøjelsen af en stor havskildpadde der græssede fredsommeligt på bunden. Vi svømmede sammen med den i adskillige minutter, og den gik til overfladen et par gange og snappede luft.

Alt i alt – en fuldstændig fantastisk tur med vidunderlige mennesker. Vi var hver dag så fulde af indtryk og oplevelser, at det var en kamp at få skrevet dagbog inden vi gik ud som et lys.

Jeg kæmper for at finde en løsning til at uploade de mange gode undervandsbilleder fra turen.

Ferieliv

Igår lå jeg i hængekøjen og hældte jeg vand i navlen, og tog tid på hvor længe det var om at tørre
( jeg har ikke ur med - men ca. 1 1/2 time ) - tror i vi er ved at være nede i gear !!
Vi var også ved poolen - og tog en båd til sabang med Maria, Bo og Drengene om aftenen. Her spiste vi afskedsmiddag med vore kære naboer - de rejser hjem idag SNØFT.

Efter en tårevædet afsked tog vi endnu engang til Sabang, denne gang i selskab med Jakob, Malene og deres 2 piger Caroline og Cornelia. En hyggelig frokost på strandpromenaden, og et lille kig på byen. Det er en absolut nødvendighed at lave den slags udflugter når man bor her på Coco Beach, men det er heldigvis også meget tilgængeligt og ganske billigt.
Nogle har spurgt lidt til maden her, det er for så vidt ok, men det bliver lidt svært når man åbner det samme menukort hver dag både til frokost og aftensmad. Så det er rart at komme væk fra resortet og åbne et nyt kort bare et af måltiderne. Flere gange om ugen er der pizzadag, hummerdag eller et andet tema på en af restauranterne.

Det vi savner allermest, er muligheden for at købe et flute og noget pålæg - og snuppe en sandwich i hytten til frokost. Det er ikke altid vi lige gider at gå ud og spise, selvom jeg godt kan høre hvor forkælet det lyder.

Vi har fået en del mails - men kan desværre ikke få hverken webmail, eller alm. mail til at sende - så i må nøjes med at følge med her på Bloggen. Imorgen sejler vi afsted i en uge på krydstogtet, og det er nok tvivlsomt om vi kan opdatere mens vi er afsted.

Jeg håber i er tålmodige og kigger forbi igen om en uges tid - så er jeg sikker på at der er masser at berette.

Endnu en regndag !!

Filippinerne bød på endnu en regnvejrsdag i går, så vi besluttede, sammen med naboen, at tage en shoppingtur til Calapan. Turen foregik først med Banca-båd til Puerto Galera, og herefter med Jeepney ad snørklede veje, og i silende regn det meste af vejen.
Calapan bød på et city-mall med MEGET billigt mærkevaretøj, uden at vi dog købte noget videre. Til gengæld forsynede vi os rigeligt med slik, chips m.m, som er en mangelvare på Coco Beach, i det tilknyttede supermarked.
Vi besøgte også det lokale marked , med endnu billigere priser - men fuldstændigt uoverskueligt og med en ubehagelig stank fra kødmarkedet.
Det er aldrig kedeligt at bevæge sig rundt på Filippinerne, Naturen er storslået og der er altid en masse at kigge på langs vejene. Garvin, en af de ansatte på Coco Beach, tog med på turen som guide, og både han og buschaufføren udpegede undervejs deres hus. Det kan være svært at forstå at de hver dag møder velsoignerede og velklædte – når man ser hvor primitivt de bor.
På vej hjem holder Chaufføren ind til siden ved en lille bod i vejkanten, det viser sig at være slagteren, der har tilbud på vandbøffel !!. Garvin får hugget lidt bøffel til på en træstamme, mens de strejfende hunde redder sig det der falder på jorden.

Der er skam stadig skønt her på Coco Beach, men vi slås lidt med menukortet som vi godt kunne tænke os havde haft lidt mere variation, særligt til børnene.
Nu har vi jo været her en uge og man begynder at få en fornemmelse af hvordan tingene her på stedet kører lidt i ring. Vi kan kun håbe at der ikke går ”groundhog day” i den, når vi vender tilbage til endnu 17 dage efter Krydstogtet. Skulle det blive tilfældet vil vi muligvis fremskynde den videre tur til Bohol.
I dag har solen igen skinnet, så det meste af dagen har vi brugt ved poolen. I morgen har pool-manden Adrian spurgt om vi vil med på en picnic til en anden strand, så den smutter vi nok af sted på sammen med vores naboer, som desværre rejser hjem på onsdag – ØV. Men Nye eventyr venter forude på krydstogtet og der begynder at dukke andre passagerer op nu.

Første Regndag, Første dyk

Et lille bitte surt opstød fra filippinerne - det har pisset ned hele dagen !!. Men vi prøver jo at få det bedste ud af det alligevel, Jesper har været ude og dykke, ti minutters sejlads fra resortet har man sænket tre vrag - her var masser af fisk - så bl.a en muræne, frogfish, klovnefisk, en masse farverige krebs m.m.

Senere på dagen havde Naboerne lavet en aftale med deres service-papa om at se Sæbefabrikken hvor han arbejder - så der koblede vi os på, ganske interresant.

Igår var vi på bådtur til tre strande med frokost på stranden, sammen med Bo,Maria Mads og Lasse(Naboerne). Dette endte dog med at blive en lidt surrealistisk oplevelse, da vi blev sejlet til en strand hvor den lokale "Mafioso" udlejede primitive båse, hvor dem der fandt vej kunne indtage frokosten.

På samme strand havde et hold tyske sexturister desværre også valgt at gøre holdt - kvalmende at være vidne til, så vi fandt hurtigt videre.

På den positive side, er stadigt mere og mere imponerede over den fantasiske stemning og ægte indlevelse vi oplever fra Coco beach holdet, alle er MEGET hjælpsomme og søde.

Vi håber på bedre vejr - så vi kan give jer lidt solskinsbilleder, lige nu er klokken 21.00 og regne trommer ned uden for restauranten. ÆV !

Jeg har slet ikke fået løbeskoene på endnu, området inviterer ikke rigtigt til løbeture, men jeg vil prøve at tvinge mig selv afsted i løbet af næste uge.

Snorkling,Hanekamp m.m

Selvom vi tager det med ro hernede, så når vi alligevel en hel masse, idag startede vi i poolen et par timer, derefter havde Mette en times masage med 2 massører (100 kr. - kan i stikke den falkenberg), derefter lejede naboen og jeg en båd og tog på snorkeltur til Long Beach, nåede hjem i tide til at tabe 300 pesos i hanekamp. Så blev jeg officielt medlem af Black Dragons ( se billeder),herefter var det blevet happy-hour og vi snuppede et par BMW ( Bailey,Malibu & Whiskey ) inden tog et bad og klædte om til middag. Alt foregår dog i et tempo hvor det er helt umuligt at få stress.

Mette proklamerede idag at hun havde nydt sit første første bad på coco beach, dette forsvor hun ellers første gang hun stillede sig under bruseren - det er iskoldt !!. Mads(Naboens dreng) så en lang rød slange idag på stien op til hytterne, men det er ikke noget vi snakker højt om når Mette er i nærheden.

Der er en super stemning hernede, alle deler ud af erfaringer og oplevelser, idag kom et hold hjem fra det krydstogt vi skal på i næste uge - de havde set hvaler igår.

.... husk at kigge på billedsiden, jeg prøver at uploade lidt idag - fik nogle gode billeder på snorkeltur.

Coco Beach

Så er der nyt fra filippinerne, vi ankom til Coco beach søndag middag, først med bus til batangas, og derefter med motorbanca direkte til Coco beach. Igen må man sige at alt klapper og fungerer - så jeg vil mene at C&C er meget beskedne i deres materiale, hvor de jo nærmest lover at der bliver forsinkelser og at tingene ikke altid fungerer. Det er ikke blevet til så meget på bloggen, da der kun er mulighed på internetcafeen og linien er MEGET langsom.
På vej over med båden så vi en flok delfiner, helt fantastisk !.
Resortet vi bor på er ganske primitivt på mange måder og alligevel gennemført - intet køleskab i hytten og hårtørrer er ikke tilladt, idet alt strøm kommer fra 2 store generatorer.
Først fik vi en lidt trist hytte højt oppe i plantagen , med en lille hems hvor pigerne skulle sove, den var vi ikke glade for. Men det var blot at sige det, så nu har vi faet en lækker familie bungalow i et plan - Skønt.
Emilie er desværre blevet lidt syg, så det er derfor jeg har tid at blogge her om formiddagen.
Jeg er overrasket over så træt man bliver af at slappe af hernede, forleden sad vi og spiste aftensmad på en restaurant ved stranden, og tøserne skulle alle tre på toilettet. Så sad jeg der helt alene og øjenlågene blev tunge. Jeg var ikke sikker på om jeg havde været væk et øjeblik, indtil en dreng konfronterede mig med at jeg havde snorket, dagen efter. PINLIGT !!
"supermarkedet" her på Coco er desværre ikke så velassorteret, men igår tog vi en båd til puerto galera, der var lidt mere at finde. Det koster 400 -500 pesos (50-60 kr.) tur/retur og bådsmanden venter op til tre timer mens du går og shopper eller spiser frokost.
Jeg håber jeg finder en løsning til at få nogle billeder på Picasaweb - der er så smukt her så det ikke kan beskrives med ord. Vi vender tilbage om et par dage med mere nyt, så har jeg sikkert også vaeret ude og dykke.

Shopping i Manila

Vi har stadig ikke helt styr på døgnrytmen, men tog efter morgenmaden en taxi til indkøbscenteret Robinsons - som skulle vise sig at ligge under en kilometer væk.

Centeret var lidt en skuffelse, vi burde måske have valgt det noget større Mall of Asia - ikke at der ikke var nogle butikker, men det var meget svært at overskue. Men vi fik da købt badesko til begge pigerne, og Mette fik da også "pillet" ved en del klude - nu går der også et stykke tid før der rigtigt kan shoppes igen.

Da vi var mætte af shoppingcenteret besluttede vi at gå hjem til hotellet og få lidt "frisk luft", eller så frisk som den kan blive i denne tæt trafikerede by. Fortov gør de ikke så meget i herude, så det er med at have øjnene med sig når man bevæger sig rundt.

Hjemme på hotellet fik vi testet poolen, som vi nærmest havde helt for os selv. Det kan skyldes at mange af hotellets gæster er her til bryllup, hvilket det ifølge en af tjenerne er højsæsson for lige nu.

Klokken er blevet lidt over 19.00 herude, og vi er ærligt talt grydeklar, men har endnu ikke fået noget aftensmad - mon ikke det bliver noget roomservice.

Tak for alle jeres mails/kommentarer på bloggen - det er rart at høre fra jer.

Vel ankommet ..

Så er vi vel ankommet til Diamond Hotel Manila, efter en lang rejsedag. Alt klappede fuldstændigt – dog med en forsinkelse i CPH, men det gav blot mindre ventetid i Amsterdam.
Flyveturen foregik også helt uden dramatik, Luna fik sovet en hel del – mens vi andre nappede den ene film efter den anden !!
Den hollandske pilot lød fuldstændigt som Pim de Keysegracht fra Team Easy-On – hvilket var vældig grinagtigt mens han kom med de sædvanlige servicemeldinger under turen, men også lidt bekymrende når vi legede med tanken om at vi muligvis blev fragtet halvvejs rundt om jorden af en afdanket sprinter med hang til euforiserende stoffer.
Manila er fuldstændig som forventet – stor, beskidt og larmende, men da vi havde lidt søvn at indhente blev det ikke til noget sightseeing i dag. Efter en lille lur og et dejligt bad, spiste vi på hotellet. Fantastisk mad og en servicegrad uden lige – en anelse mere en vi måske kunne ønske, men de mener det jo godt. I morgen kigger vi lidt på byen og får klaret shoppingen, inden vi drager videre.

Rejseplan

Her er vores rejseplan:

Afrejse 3 Januar 2008 til Manilla via Amsterdam

2 dage (4 Jan.-6 Jan.) på Diamond hotel i Manilla - http://www.diamondhotel.com/

11 dage (6 Jan.-17 Jan.) Coco beach resort - puerto galera - http://www.cocobeach.com/main.shtml

7 dage (17 Jan.-24 Jan.) Krydstogt-Pandan-Coron-Sangat-Culion-Calambyuan-Apo Reff- M.M http://www.cctravel.dk/html/philippines/rejseplan/krydstogt/travelplan_krydstogt_vinter.htm

17 dage (24 Jan.-10.feb.) Coco beach resort - puerto galera - http://www.cocobeach.com/main.shtml

1 dag (10 Feb.-11 Feb.) Diamond hotel - Manilla

5 dage (11 Feb.-16 Feb.) Alona tropical - Bohol - http://www.travelph.com/resorts/Bohol/Alona_Tropical/index.htm -

4 dage (16 Feb.-20 Feb.) Coco grove - Siquior - http://www.dumagueteinfo.com/coco-grove-beach-resort.php

2 dage (20 Feb.-22 Feb.) Apo resort - Apo island - http://www.dumagueteinfo.com/apo-island.php

2 dage (22 Feb.-24 Feb.)Diamond hotel - Manilla


.... og så retur til danmark igen. (ÆÆVV)

Rejsen går til ......

Drømmen har ulmet længe - drømmen om at "hive stikket ud" et par måneder, og rejse langt væk fra dagligdagen - Bare være familie og nyde hinanden.

Ofte er der langt fra drømme til virkelighed, men når chancen så byder sig skulle man være et skarn ikke at gribe den og leve drømmen ud. En erkendelse af at vi jo bor godt i vores "ghetto" - frigjorde midlerne fra boligopsparingen, og orlovsordningen gav os tiden.
Tilbage var så at finde ud af hvor vi skulle rejse hen - en detalje der helt fra start var af mindre betydning, idet det var samværet der var det vigtige.
Både Thailand, Australien og New Zealand var i spil, men økonomien og tilfældigheder bragte Filippinerne på banen.

Sol, skønne strande, fantastisk natur og glade mennesker lader til at være nøgleordene i dette ørige, hvilket vi alle 4 sætter pris på.
Denne blog skal være vores dagbog på turen , dels for at dem derhjemme kan følge med, og dels for at få alle oplevelserne nedfældet undervejs.

I skal alle være velkommen til at følge med og komme med kommentarer. Vi håber at kunne opdatere så ofte som muligt, og vil forhåbentlig kunne "krydre" indlægene med masser af billeder.